Tykstegsbøf og bagte rodfrugter

Gode tykstegbøffer med bagte rodfrugter - mums!

Foto: Martin Tanggaard

Ingredienser til tykstegsbøf og bagte rødder:

4 pers.

4 tykstegsbøffer
1 spsk. olie + 1 spsk. smør
Salt og peber

Kryddersmør:
50 g blødt smør, 2 finthakkede fed hvidløg
¼ tsk. cayennepeber, salt

Bagte rødder:
750 g jordskokker
750 g persillerødder
½ kg gulerødder
2 spsk. olie
2 tsk. timian
Salt

PRØV OGSÅ: Kalvekotelet og fyldig salat

Fremgangsmåde:

Kryddersmør:
Rør smør, hvidløg og cayennepeber sammen. Smag til med salt.
Rul smørret sammen til en pølse vha. plastfolie.
Læg det i fryseren.

Bagte rødder:
Skrub rodfrugterne rene og skær dem i grove stykker.
Dup dem tørre og vend dem med olie på en plade med bagepapir.
Krydr med timian og steg dem møre midt i en 220° varm ovn (ca. 35 min.).
Vend dem undervejs og krydr med salt mod slutningen.

Bøffer:
Dup bøfferne tørre. Brun dem i fedtstoffet ved god varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Dæmp varmen til middelstærk og steg dem i yderligere 2-3 min. på hver side afhængigt af, hvor rosa de skal være.
Tag smørret ud af fryseren og skær det i skiver, som derpå placeres oven på bøfferne.

Tilberedningstid:
Ca. 50 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.

PRØV OGSÅ: Rib eye af kalv og fyldte kartofler