Mandag d. 17. november 2008 - af Pia Friis Andreassen, Foto: Martin Tanggaard
Bacon og grøntsager i wok
Nemt og billigt!

300 g røget bacon i terninger
3 røde pebersnack
2 porrer
500 g rosenkål
1½ spsk. olie
1 hakket rød chili uden kerner
Sojasovs
Tilbehør:
Nudler, evt. sød chilisovs
Flæk peber, fjern indmad og skær i grove stykker. Rens porrer og snit i tynde skiver. Fjern visne blade og den nederste del af stokken på rosenkål. Pil nu bladene fra hinanden på hver rosenkål. Varm en wok op til godt varm. Tilsæt ½ spsk. olie og steg bacon heri under omrøring - evt. af to omgange. Tag op af wokken og læg på fedtsugende papir. Kasser baconfedtet. Tilsæt resten af olien og steg pebre under omrøring i 2 min. Tilsæt porrer og steg yderligere i 2 min. Tilsæt rosenkålsblade og steg 1-2 min. Vend chili og bacon i og smag til med sojasovs.