Tirsdag d. 6. november 2012 - af Pia Friis Andreassen
Boller i karry
Skøn aftensmad til hele familien

4 personer
Det skal du bruge:
750 g hakket svinekød 9-15 %
2 tsk. salt
1 tsk. peber
1 æg
2 hakkede fed hvidløg
1 dl havregryn
Ca. 1½ dl mælk
Sauce:
1 revet løg
1 revet æble
2 spsk. olie
1 spsk. mild karry
2 spsk. hvedemel
Ca. 5 dl bouillon
Salt
Tilbehør:
Ca. 4 dl ris, kogt efter anvisningen
Mangochutney
Prøv også: Krydret kyllingeret
Sådan gør du:
Kødboller:
Rør kødet med salt. Tilsæt peber, æg og hvidløg. Tilsæt derpå havregryn og rør til slut mælken i. Form farsen til kødboller og kom disse i kogende, letsaltet vand ad to omgange. Lad dem koge i 6-8 min.
Sauce:
Pres lidt væde af både det revne løg og æble. Sautér begge dele i olien i 1-2 min. Øg varmen og lad karryen stege med i 20 sek. Strø mel over og rør rundt. Spæd med bouillon og lad saucen småkoge i 5 min. Smag til med salt. Læg bollerne i saucen og varm det hele igennem.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
Prøv også: Kylling i kokosmælk