Mandag d. 6. maj 2013 - af Pia Friis Andreassen/Foto: Martin Tanggaard
Frikadeller med spidskål
Gode frikadeller med dyppelse og spidskål. Få opskriften på de lækre frikadeller her..

Ingredienser - frikadeller med spidskål:
(Frikadeller til 4 pers.)
Frikadeller:
1,4 kg hakket kalv og flæsk
1 spsk. salt
2 mellemstore revne løg
2 æg
3 spsk. havregryn
2 tsk. stødt spidskommen
Ca. 1½ dl mælk
2 spsk. olie og 2 spsk. smør til stegning
Spidskål:
2 spidskål
2 spsk. olie og 1 spsk. smør
1 dl vand
Salt og peber
Dyppelse til frikadeller:
225 g fromage frais rørt med 1 glas kapers (60 g afdryppet vægt)
2 tsk. honning
½ tsk. karry og salt
- Sæt det på køl.
Tilbehør:
Rugbrød
PRØV OGSÅ: Schnitzler af mørbrad
Fremgangsmåde - frikadeller med spidskål:
Frikadeller:
Rør kødet med salt. Tilsæt løg, æg, havregryn og spidskommen. Rør derefter mælken i lidt efter lidt. Lad farsen til dine frikadeller stå lidt i køleskabet. Form den til frikadeller og gennemsteg disse i fedtstof over middelvarme (ca. 5 min. på hver side). Tag frikadeller fra til madpakken tirsdag og onsdag.
Spidskål:
Del hver spidskål i 6-8 både. Skyl dem og ryst vandet af. Steg dem i fedtstoffet ved god varme, til de får lidt farve. Hæld vandet ved og lad dem dampe under låg i et par minutter. De skal være møre, men stadig have bid. Krydr med salt og peber.
Tilberedningstid:
Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 45 min.
PRØV OGSÅ: Kotelet med knust sennepskartoffel