Grill-mørbrad

Lækker grillmørbrad og søde urtekartofler.

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
2 svinemørbrad a ca. 400 g (afpudsede), ½ dl olie, 4 knuste fed hvidløg Salt og friskkværnet peber

Kartofler:
1 kg små, renskrubbede kartofler, salt, 25 g smør, 1 spsk. flydende honning, 1 potte dild

Tilbehør:
1 pk. mini-hjertesalat (2 stk.)
½ spsk. hvidvinseddike
½ spsk. vand, ½ tsk. honning, 3 spsk. olie
Salt og peber

Opskrift på burger med ærtepesto

Sådan gør du:
Mørbrad: Bland olie, hvidløg, salt og peber og vend mørbradene i blandingen. Lad kødet marinere i ca. 30 min. Lad det grille i 10-12 min. på hver side.

Kartofler: Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre under låg. Smelt smørret i en kasserolle, tilsæt honning og smag til med salt. Vend blandingen med de nykogte kartofler og dildkviste.

Tilbehør: Fjern de yderste blade på salaten og del den derpå i kvarter. Rør eddike, vand, honning og olie sammen. Smag til med salt og peber. Dryp det over salaten lige inden servering.

Tilberedningstid: Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 25 min.

Opskrift på fish and chips