Fredag d. 22. juni 2012 - af Pia Friis Andreassen
Hotdogs
Forkæl familien med hjemmelavet fastfood

4 personer
Det skal du bruge:
450 g EM-frankfurtere
1 pk. (8 stk.) pølsebrød (fuldkorn)
Ristede løg:
2 løg
4-5 spsk. hvedemel
Ca. ½ l vindruekerneolie
Agurkesalat:
1 agurk
1 dl hvidvinseddike
½ spsk. vand
2 spsk. sukker, 1 tsk. salt og 1 nip peber
Tilbehør:
Tomatketchup, sennep
Sådan gør du:
Agurkesalat:
Skær agurken i tynde skiver. Rør eddike, vand, sukker, salt og peber sammen. Læg agurkeskiverne i blandingen og lad dem trække i ½ time.
Ristede løg:
Pil løgene og skær dem i tynde skiver. Vend dem i melet. Opvarm olien i en tykbundet gryde. Når olien syder omkring den usvovlede ende på en tændstik, er olien klar. Rist løgene sprøde og gyldne ad nogle omgange. Læg dem efterfølgende på fedtsugende papir.
Hotdogs:
Lav et par snit på hver side af pølserne med en skarp kniv. Rist eller grill dem i ca. 3 min. på hver side. Lun brødene og læg dem sammen om pølser, sennep, ketchup og løg.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
Vil du lave sund fastfood? Læs mere her...