Kotelet med kartoffelpuré og porresalat

Gode koteletter med en lækker kartoffelpuré

Foto: Martin Tanggaard

4 pers.

Ingredienser til kotelet med kartoffelpuré og porresalat


4-5 svinekoteletter
2 spsk. olie
1 tsk. garam masala
Salt

Kartoffelpuré:

4 skrællede bagekartofler i tern
1½-2 dl varm mælk
Ca. ½ dl olie
Salt og peber

Porresalat:

1 bdt. porrer
3-4 røde pebersnacks
200 g soltørrede abrikoser
1½ spsk. æbleeddike eller hvidvinseddike
1½ spsk. vand
1½ spsk. flydende honning
4-5 spsk. olie
Salt

PRØV OGSÅ: Koteletter i fad med gratineret ost

Fremgangsmåde:

Koteletter:

Rør olie og garam masala sammen og pensl koteletterne hermed. Lad dem trække i ½ time. Steg koteletterne over middel varme i 2-2½ min. på hver side i den marinade, der hænger ved. Krydr med salt.

Kartoffelpuré:

Kog kartoffelternene møre i rigeligt vand. Hæld vandet fra og kør kartoflerne med en blender, mens mælken tilsættes. Rør olie i og smag til med salt og peber.

Porresalat:

Skær porrerne i strimler. Flæk pebersnackene og skær dem i tern. Skær abrikoserne i strimler. Rør dressingen sammen og smag til med salt. Vend det hele sammen.

Tilberedningstid:

Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.

PRØV OGSÅ: Lammekotelet med løg-appelsinsalat