Fredag d. 8. oktober 2010 - af Lone Viggers
Krydrede karbonader
Lækre krydrede karbonader med pasta tzatziki.

4 personer
Det skal du bruge:
Pasta-tzatziki
400 g fuldkornspasta
2 agurker
3 dl yoghurt naturel
2 fed hvidløg
Salt og peber
Karbonader
400 g hakket kalv og flæsk
(højst 10 g fedt pr. 100 g)
50 g salatost i tern (højst
17 g fedt pr. 100 g)
50 g sorte, stenfri oliven
1 tsk. rosmarin
1 tsk. timian
1 knsp. peber
2 spsk. fuldkornshvedemel
2 tsk. raps- eller olivenolie
Tilbehør
Groft brød
Prøv også farsfyldt peberfrugt
Sådan gør du:
1. Pasta-tzatziki: Kog pastaen efter pakkens anvisning og lad den efterfølgende køle af.
2. Riv agurkerne groft, pres noget af saften ud med hænderne og vend agurkemassen i yoghurten sammen med presset hvidløg. Smag til med salt og peber. Hæld pastaen i tzatzikien og vend det hele forsigtigt sammen.
3. Karbonader: Rør kødet sammen med salatost, grofthakkede oliven, rosmarin, timian og peber. Form 4 store karbonader og vend dem i mel.
4. Opvarm 1 tsk. olie på en slip let-pande og steg karbonaderne heri i 4-5 min. på hver side. Tilsæt eventuelt endnu 1 tsk. olie, når de vendes.
Servér karbonaderne med pasta-tzatziki og groft brød.
Prøv også svinegryde
Grøntsager pr. person:
160 g
Energi pr. person:
3000 kJ (720 kcal)
Protein: 27 % (49 g)
Kulhydrat: 54 % (96 g)
Fedt: 19 % (16 g)
Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
1 karbonade med 1/6 af pasta-tzatzikien.