Marineret, grillet skinkemignon og speltsalat

God mad til hverdag og weekend.

Foto: Martin Tanggaard

(4 personer)

Det skal du bruge
1 skinkemignon, ca. 450 g

Marinade
Saften af 1 citron
2 knuste fed hvidløg
1 tsk. timian
Olie til pensling
Salt og peber

Speltsalat
4 dl speltkerner
1 broccoli
Salt
2 dl sorte oliven
1 dl soltørrede tranebær
2 spsk. olie
Balsamicoeddike

Dipsauce til kødet
200 g Philadelphia naturel
2 dl hakkede, soltørrede tomater
1 finthakket fed hvidløg
Salt og cayennepeber

Lav også svinekød i wok.

Sådan gør du
Rør marinaden sammen og kom den i en pose. Læg kødet i, luk posen til og lad det marinere i mindst 2 timer i køleskabet. Vend et par gange undervejs. Dup kødet tørt og grill det i ca. 12 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Kødet er rosastegt, når stegetermometeret viser 65°.

Speltsalat: Kog spelten efter anvisningen på emballagen og hæld evt. overskydende vand fra. Del broccolien i små buketter og læg dem i en skål sammen med lidt salt. Hæld kogende vand over og lad det trække i 5 min. Kom broccolien i et dørslag. Vend spelten med broccoli, oliven, tranebær og olie. Smag til med balsamicoeddike og salt.

Dipsauce: Rør Philadelphia med tomater og hvidløg. Smag til med salt og cayennepeber.

Prøv mørbradgryde med asparges fra Slankeklubben.