Torsdag d. 18. oktober 2012 - af Pia Friis Andreassen
Medisterpølse og karrykål
Lækker medister med karrykål

4 personer
Det skal du bruge:
500 g medisterpølse
2 spsk. olie
Karrykål:
1 stort løg
1 hvidkålshoved
4 spsk. mild karry
4 spsk. olie
200 g langkornede ris
Vand
Sojasauce
Peber
Tilbehør:
Sød chilisauce
Prøv også: Bøf med ærtepuré
Sådan gør du:
Karrykål:
Pil løget og hak det. Skær kålen i kvarter. Skær stokken fra og hak den fint. Skær resten af kålen i tynde strimler. Steg løg og karry i olien ved god varme i 1 min. Tilsæt risene og steg det hele under omrøring i yderligere 2 min. Tilsæt kålen, hæld 6 dl vand på og bring det hele i kog. Vend det rundt, dæmp varmen og lad retten simre under låg i ca. 20 min. Smag til med sojasauce og lidt peber.
Medisterpølse:
Steg pølsen i olien på en pande over middelstærk varme i 8-10 min. på hver side.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
Prøv også: Stegt flæsk og persillesauce