Nakkekotelet på spid og grillet Halloumi-salat

Lækker aftensmad til grillen

Ingredienser til nakkekotelet på spid og grillet Halloumi-salat

800 g nakkekoteletter, 6 spsk. olie, 2 tsk. paprika, 1½ tsk. salt og ½ tsk. peber

Halloumi-salat:

2 grønne squash, 1 stort løg, 1 bdt. grønne asparges, olie, 3 gulerødder, 225 g halloumi-ost, 1 stor håndfuld basilikumblade

Dressing:

1 finthakket fed hvidløg, 1 tsk. dijonsennep, 1 spsk. hvidvinseddike, 4-5 spsk. koldpresset olie, salt

PRØV OGSÅ: Svinemedaljon og timianstegte kartofler

Fremgangsmåde

Koteletspid: Dup koteletterne tørre og del hver af dem i 3-4 stave på langs. Lad kødet trække en stund i olie rørt med krydderierne og sæt det på spid. Grill spiddene i 3-4 min. på hver side, eller til de er gennemstegte.

Halloumi-salat: Skær squashene i tynde skiver på langs. Del løget i grove både. Bræk nederste del af aspargesene. Steg grøntsagerne møre i lidt olie på en grillpande eller havegrill, de skal stadig have bid. Skræl gulerødderne og skær dem i lange, tynde strimler. Skær osten i skiver. Grill dem i 2-3 min. på hver side over jævn varme.

Dressing: Rør hvidløg, sennep og eddike sammen. Tilsæt olien i en tynd stråle under omrøring. Smag til med salt. Vend grøntsager, ost og dressing sammen i en stor skål.

Tilberedningstid:

Ca. 55 min., heraf arbejdstid ca. 45 min.

PRØV OGSÅ: Schnitzler af mørbrad