Opskrift på svinekødsgryde

Lækker middagsret.

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
Ca. 800 g nakkekoteletter
½ kg gulerødder
1 stort løg
2 spsk. olie
150 g bacon i tern
½ l hønsebouillon
½ glas soltørrede tomater i oliemarinade
(afdryppede)
2 tsk. timian
Majsstivelse
Salt og peber

Opskrift på kyllingspyd og citronpasta

Tilbehør:
Ca. 4 dl ris (gerne fuldkorn)
1 potte persille.

Sådan gør du:
Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på emballagen. Vend de nykogte ris med hakket persille lige før servering.

Gryderet: Skær koteletterne i grove tern. Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker. Hak løget og sautér det klart i olien over middelstærk varme. Øg varmen en anelse og lad baconen stege med i 2 min. Øg yderligere varmen og lad kødet stege med, til det tager farve. Tilsæt bouillon, gulerødder, strimlede tomater og timian. Bring det i kog og lad retten simre i 18-20 min. under låg. Si væden fra. Varm den op og jævn den let med majsstivelse udrørt i lidt vand. Smag til med salt og peber. Hæld saucen over kød og grøntsager og rør rundt.

Tilberedningstid: Ca. 50 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.