Mandag d. 13. august 2012 - af Pia Friis Andreassen
”Panini” med skinke og mozzarella
Nemt og dejligt til en travl aften

4 personer
Det skal du bruge:
8 fuldkornspitabrød
100 g rucolasalat
3 pk. Galbani mozzarella (i alt 375 g)
4 tomater
Sennep
3 pk. kogt skinke i strimler a 150 g
1 lille løg i tynde skiver
Prøv også: Pitakebab
Sådan gør du:
Lad pitabrødene tø. Skyl rucolasalaten og slyng den tør. Lad mozzarellaen dryppe af. Skær den i tynde skiver. Skær ligeledes tomaterne i tynde skiver.
Flæk pitabrødene. Smør sennep på de indvendige sider. Fordel rucola, mozzarella, tomatskiver, skinke og løgskiver på halvdelen af brødene. Læg låget på og tryk sammen.
Rist brødene på begge sider over middelstærk varme på en tør en pande, til de er gennemvarme, og osten er let smeltet. Tryk brødene let sammen med en paletkniv undervejs.
Tilberedningstid:
Ca. 20 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
Prøv også: Burger med ærtepesto