Mandag d. 11. juni 2012 - af Pia Friis Andreassen
Pasta med oliventapenade og chorizo
Skøn pastaret med hjemmelavet tapenade

Det skal du bruge:
Pasta:
Ca. 400 g pasta, gerne fuldkorn
Salt
250 g Tage chorizopølse
Oliventapenade:
1 glas grønne oliven med rød peber (ca. 140 g drænet vægt)
1 glas kapers (ca. 60 g drænet vægt)
2 fed hvidløg
Ca. ¾ dl olie
Citronsaft
Salt
Sådan gør du:
Oliventapenade:
Lad olivenerne og kapersene dryppe af. Kør derpå begge dele i foodprocessoren sammen med hvidløgsfeddene, til der er opnået en grofthakket masse. Tilsæt olien i en tynd stråle og kør, til det har en grynet konsistens. Smag til med citron og salt.
Pasta:
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Lad pastaen dryppe af. Vend den med halvdelen af oliventapenaden og hold den varm. Skær pølsen i tynde skiver og vend disse i pastaen. Servér resten af tapenaden til.
Tilberedningstid:
Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 10 min.