Onsdag d. 28. januar 2009 - af Kim Gravenhorst
Pasta med svinefilet i gorgonzolasauce
Dansk livret fra mormors kogebog

Det skal du bruge til fire personer:
400 g pasta
300 g svinefilet uden svær og spæk
25 g fedtstof
½ bundt rucolasalat
½ snittet rødløg
Sauce:
1 løg
25 g fedtstof
1 dl hvidvin
200 g gorgonzola
3 dl piskefløde
salt og peber
Det skal du gøre:
Pastaen koges efter anvisningerne på pakken og afkøles.
Svinefileten skæres i strimler på 4 cm's længde og ½ cm's tykkelse. Strimlerne steges hurtigt i fedtstoffet og tages af varmen.
Skær rucolasalaten groft.
Sauce:
Hak løget og svits det på panden, uden at det tager farve. Tilsæt vinen og lad den koge ind til det halve.
Tilsæt gorgonzolaen, og når den er smeltet, tilsættes fløden. Kog saucen jævn og smag den til med salt og peber.
Saucen tilsættes pasta, svinefilet og halvdelen af rucolasalaten.
Det røres sammen og serveres med resten af rucolasalaten, og rødløget drysset oven på.