Fredag d. 28. december 2012 - af Pia Friis Andreassen
Pasta med tomat-baconsauce
Hvis aftensmaden bare skal være hurtig og nem, er denne ret et oplagt bud

4 personer
Det skal du bruge:
Tomat-bacon-sauce:
3 x 125 g bacon i skiver
2 store løg
2 dåser flåede, hakkede tomater
1 dl hvidvin
1 spsk. oregano
1 nip sukker, salt og peber
Gremolata:
1 potte persille
1 finthakket fed hvidløg
1 tsk. revet, finthakket økologisk citronskal
Pasta:
Ca. 300 g pastaskruer (evt. fuldkorn)
Prøv også: Risotto med bacon og grøntsager
Sådan gør du:
Tomat-bacon-sauce:
Skær bacon og løg i tern. Steg baconen i 3 min. ved god varme. Kassér det meste af baconfedtet. Dæmp varmen og steg løgene med, til de er klare. Hæld tomater og vin på og tilsæt oregano. Lad det småkoge i 5 min. Smag til med sukker, salt og peber.
Pasta:
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Lad den dryppe af og vend den med tomat-baconsaucen.
Gremolata:
Hak persillen fint inkl. de tynde stilke. Bland den med hvidløg og citronskal og drys gremolataen over retten som krydderi.
Tilberedningstid:
Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 15 min.
Prøv også: Lun sandwich med ost, skinke og spejlæg