Risotto med grøntsager og bacon

Risotto er en helt fantastisk risret der er meget nem at lave. Der findes mange varianter af risotto, men de starter alle sammen som risotto bianco.

Risotto - Foto: Martin Tanggaard

Det skal du bruge til risotto:
(Risotto til 4 personer)

600 g risottoris med tørrede grøntsager
2 porrer
4 spsk. olie
Ca. 1,6 dl kogende hønsebouillon
200 g friskost naturel
150 g bacon i skiver
1 potte hakket persille

Tilbehør:

Multikerneboller

Prøv også: Varmrøget laks og stegte rodfrugter

Sådan gør du:

Risotto:

Rist bacon sprød på en tør pande og læg på fedtsugende papir. Rens porrer og skær i strimler. Sauter porrer i olien i 2 minutter. Tilsæt ris og sauter yderligere i 1 minut. Øg varmen en smule. Hæld nu bouillon på, efterhånden som den opsuges af risene. Det tager 18-20 minutter, og der skal røres hele tiden i din risotto. Rør ost i. Portionsanret på tallerkener. Bræk bacon i mindre stykker og fordel over din risotto sammen med persille.

Risotto tilberedningstid:

Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 40 min.

Prøv også: Klassisk grønsagssuppe