Mandag d. 31. december 2012 - af Pia Friis Andreassen
Svinemørbrad med fyld af æbler og svesker
Er du træt af and? Prøv en lækker svinemørbrad med fyld af æbler og svesker

Forloren and med frisk rødkålsalat til 4 personer
Det skal du bruge til svinemørbrad med fyld af æbler og svesker:
2 svinemørbrad a ca. 500 g (afpudsede)
Salt og peber
1-1½ æble
10 svesker uden sten
2 spsk. olie
2 dl hønsebouillon
¼ l piskefløde
Sojasauce
Ribsgelé
Salat til svinemørbrad:
½ rødkålshoved og 2 æbler (begge dele i grove stykker)
4 spsk. olie
1½ spsk. honning
300 g blåbær
Citronsaft
Salt
Tilbehør til svinemørbrad:
1 kg små, tyndskallede kartofler
2 spsk. olie
1 tsk. timian
Salt
Prøv også: Kotelet med ovnstegt tilbehør
Svinemørbrad med fyld af æbler og svesker- sådan gør du:
Tilbehør:
Skær kartoflerne i mindre stykker, dup dem tørre og vend dem med olie. Krydr med timian og steg dem møre i en 225° varm ovn (ca. 25 min.).
Svinemørbrad:
Flæk mørbradene på langs. Krydr med salt og peber. Fordel æble og svesker i tern over kødet og snør det sammen om fyldet med bomuldsgarn. Brun kødet i olie. Tilsæt bouillon og lad det simre under låg i 8-9 min. på hver side. Hold kødet varmt, kog væden lidt ind, tilsæt fløde og lad det simre i 5 min. Smag til med soja, ribsgelé og peber.
Salat:
Kør kål, æbler, olie og honning i foodprocessoren i 10 sek. Vend blåbær i og smag til med citronsaft og salt.
Tilberedningstid:
Ca. 50 min., heraf arbejdstid ca. 35 min.
Prøv også: Andebryst og jordskokpuré