Svinemørbrad og rødkålssalat

Svinemørbrad og rødkålssalat med smag af jul

Julelækker svinemørbrad og rødkålssalat

Det skal du bruge:
2 svinemørbrad a ca. 600 g (frosne, optøede),
ca. 1½ dl hakket persille,
3 spsk. hakkede valnøddekerner,
4-6 hakkede svesker,
salt, peber, bomuldssnor, smør.
Sovs: 1 dl æblejuice,
½ dl vand, ¼ l piskefløde,
evt. kulør, majsstivelse, salt, peber.
Salat: Ca. 400 g rødkål, 4 æbler,
150 g salattern naturel (drænet).
Dressing: 4 spsk. olie,
1½ spsk. hvidvinseddike,
1 tsk. grovkornet sennep, salt.

Tilbehør: 1-1½ kg kartofler.

Sådan gør du:
Salat:
Snit rødkål fint. Del æbler, fjern kernehus og skær æblerne i tern. Kom det snittede i en skål. Rør dressingen sammen og vend i skålen. Vend derefter salattern i. Lad det trække for en stund.

Skræl kartoflerne og kog dem møre i vand tilsat salt.

Afpuds mørbrad. Skær mørbrad godt halv igennem på langs. Tryk mørbrad let med håndroden. Krydr med salt og peber. Fordel derefter persille, nødder og svesker på mørbrad. Bind snor omkring. Duppes tørt. Brunes hurtigt i smør på en sauterpande. Tilsæt juice, vand og fløde og lad det småsnurre i 18-20 min. Tag mørbrad op og hold varm.

Jævn sovsen med majsstivelse udrørt i lidt vand. Tilsæt evt. kulør. Smag til med salt og peber.

Tilberedningstid: Ca. 1 time, heraf arbejdstid ca. 45 min.

Prøv også gode skinkeschnitzler med rødkålssalat.