Vinter-minestrone

Lækker minestrone suppe med gulerødder ogpersillerødder.

4 personer

Det skal du bruge:
150 g bacon i skiver, 1 hakket løg, 2 spsk. olie, ca. 1 l grøntsagsbouillon, 1 dåse flåede tomater, 2 gulerødder, skrællede og skåret i skiver, 1 fintsnittet stilk bladselleri, 4 små kartofler i både, 300 g grønne bønner, 2 persillerødder, skrællede og skåret i tern, 1 dåse hvide, kogte bønner (afdryppede), salt, peber.

Tilbehør: Madbrød.

Sådan gør du:
Skær baconskiverne i tern og steg dem sprøde og gyldne på en tør pande. Læg dem efterfølgende på fedtsugende papir. Sautér løget i olie i en gryde i ca. 4 min. Hæld bouillon og let mosede tomater på. Tilsæt resten af ingredienserne på nær bacon og de hvide bønner. Bring det hele i kog. Dæmp varmen og lad det simre i 8 min. Tilsæt de hvide bønner og lad det simre i yderligere 2 min., eller til kartoflerne er møre. Smag til med salt og peber. Strø bacon over.