Fredag d. 1. marts 2013 - af Pia Friis Andreassen/Foto: Martin Tanggaard
Madplan med burger, kylling i karry og svampesuppe
Har du brug for lidt inspiration til hverdagsmaden? Så kan du hver uge følge Ude og Hjemmes madplan

Hver uge laver Pia en madplan med fem retter god mad og madpakkeforslag til en familie på to voksne og to børn.
Følg blot indkøbsseddel og opskrifter i madplanen, så slipper du for bekymringerne om, hvad der skal spises af god og sund mad i løbet af ugen.
Husk at koordinere med dit basislager, så du ikke kommer til at mangle noget i din madplan.
Du kan se retterne i galleriet.
Indkøbsliste til madplanen
Køl/frost
450 g hakket oksekød 4-7 %
2 x 280 g kyllingefilet (4 stk.)
1 kg hakket svinekød 6-10 %
3 x 170 g rejer i lage
½ l madlavningsfløde 8 %
1 pk. italiensk skinkepålæg (Casa Modena)
1 pk. kyllingepålæg
Ca. 900 g Riberhus ost
125 g frisk mozzarella
6 æg
450 g fromage frais
Kolonial
1 pose grovboller (8 stk.)
2 Schulstad kernerugbrød
140 g tomatkoncentrat
500 g fuldkorns-pastaskruer
2 dåser tun i vand
4 dåser Bonduelle majs (sampak)
200 g mandler
250 g rosiner
2 x 200 g torskerogn
3 x 2 pk. Mega burgerboller (6 stk. = 30 kr.).
Grønt
3 x 250 g svampemix
2 potter
persille
2 kg appelsiner
2 kg gulerødder
1 knoldselleri
100 g spæde salatblade
8 stk. golden delicious-æbler
1 pomelo
1 bdt. forårsløg
1 pebermix
1 agurk
3 limefrugter
1 spidskål.
Det havde Pia selv til madplanen
Løg, olie, grøntsagsbouillon, oksebouillon, timian, salt, peber, karry, mælk, majsstivelse, citronsaft,
hvidløg, dijonsennep, æbleeddike, sojasauce, brun farin, fiskesauce, mayonnaise.
Ugens madpakker fra madplanen
Mandag:
1-2 rugbrødsklapsammener med skinke, ost og evt. sennep. Appelsin.
Tirsdag:
Rugbrød med æg og kylling. Æble.
Onsdag:
Pastaskruer fra tirsdag med tun, æg, pe-berfrugt, majs, gulerod. Mandler/rosiner.
Torsdag:
Rugbrød med kylling og ost. Appelsin.
Fredag:
Rugbrød med torskerogn. Coleslaw (rest fra torsdag).
Madplan med burger, kylling i karry og svampesuppe


Mandag:
Svampesuppe og sprøde persillebrød
Lækker, cremet suppe med svampe
4 pers.
Ingredienser til svampesuppe og sprøde persillebrød
750 g svampemix
1 finthakket løg
2 spsk. olie
¾ l grøntsagsbouillon
½ l madlavningsfløde 8 %
1 tsk. timian
Salt og peber
½ potte persille
Tilbehør:
4 grovboller
Olie
2-3 finthakkede fed hvidløg
½ potte persille, hakket
Fremgangsmåde:
Rens svampene og del dem i mindre stykker. Steg løget i olien i et par minutter over middelstærk varme. Øg varmen og tilsæt svampene. Lad dem stege, til de tager farve (3-4 min.). Hæld bouillon og fløde på og tilsæt timian. Bring det i kog og lad det herefter simre i 5 min. Smag til med salt og peber.
Skyl persillen og dup den tør. Hak den fint og strø den over suppen ved servering.
Tilbehør:
Del bollerne i halve og rist dem. Dryp lidt olie over. Top med hvidløg og persille.
Tilberedningstid:
Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
Varme supper
Hold dig mæt og varm i vinterkulden med skønne supper. Vi har samlet hele 24 opskrifter...


Tirsdag:
Pasta og kødsauce
En nem ret - som både børn og voksne kan lide
4 pers.
Ingredienser til pasta og kødsauce:
Ca. 500 g fuldkorns-pastaskruer
Kødsauce:
450 g hakket oksekød
2 mellemstore, finthakkede løg
2 spsk. olie
4 gulerødder og 1⁄3 knoldselleri i små tern
140 g tomatkoncentrat
4 dl oksebouillon
2 tsk. timian, salt og peber
Salat:
1-2 gulerødder
100 g spæde salatblade
1 tsk. (æble-)eddike
1 spsk. olie
1 nip salt
125 g frisk mozzarella (afdryppet og i tern)
PRØV OGSÅ: Bøf straganoff med rodfrugter
Fremgangmåde:
Pasta:
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen og tag ca. 1⁄3 fra til madpakkerne onsdag.
Kødsauce:
Sautér løgene klare i olien. Øg varmen og lad kødet stege med. Tilsæt gulerods- og selleritern, når kødet har skiftet farve, og steg det hele i yderligere i 3-4 min. Lad herefter tomatkoncentratet stege med i ½ min. Tilsæt bouillon og timian og lad det hele småsimre i 10 min. Smag til med salt og peber.
Salat:
Skræl gulerødderne og skær dem i lange strimler med kartoffelskrælleren. Kom disse i en skål sammen med salatbladene. Dryp lidt eddike og olie over. Krydr med lidt salt og vend osteternene i.
Tilberedningstid:
Ca. 30 min., heraf arbejdstid ca. 25 min.
PRØV OGSÅ: Tortilllaer med oksekødsfyld


Onsdag:
Salat med rejer og pomelo
Superlækker salat med frisk pomelo-frugt
4 pers.
Ingredienser til salat med rejer og pomelo
Ca. 500 g rejer (afdryppet vægt)
1 pomelo
1 bdt. forårsløg
2 peberfrugter
1 agurk
Dressing:
1 spsk. sojasauce
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. brun farin
1 tsk. sød chilisauce
Limesaft
Drys:
1 spsk. tørristet kokosmel
1 potte persille
Tilbehør:
Grovboller
Fremgangsmåde:
Kom rejerne i en skål. Skær skrællen af pomeloen inkl. den tykke, hvide hinde og skær frugtkødet i tern. Rens forårsløgene og snit dem fint. Flæk peberfrugterne, fjern kerner og hinder og skær frugterne i tern. Skær agurken i tern. Kom det hele i en skål og vend det sammen.
Dressing:
Rør de fire førstnævnte ingredienser sammen og smag til med limesaft. Vend dressingen i skålen med rejer, frugt og grøntsager. Strø kokosmel og hakket persille over.
Tilberedningstid:
Ca. 20 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
PRØV OGSÅ: Laks og grønt i kokosmælk


Torsdag:
Burger med svinekød og coleslaw
Lækker burger med bøffer af svinekød
4 pers.
Ingredienser til burger med svinekød og coleslaw:
1 kg hakket svinekød
Salt og peber
2 spsk. olie
6 burgerboller
1 løg i ringe
Coleslaw:
1 spidskål
6 gulerødder
1½ dl mayonnaise
2-2½ dl fromage frais
1 tsk. dijonsennep
2 tsk. karry
Salt og peber
Sellerifritter:
2⁄3 rodselleri skåret i stave
2 spsk. olie
Salt
PRØV OGSÅ: Nuggets med BBQ-sauce og pommes frites
Fremgangsmåde:
Dipsauce:
2 dl fromage frais rørt med 2 tsk. dijonsennep og smagt til med salt
Sellerifritter:
Vend selleristavene med olie på en plade med bagepapir. Steg dem i en 220° varm ovn i ca. 25 min. Vend dem undervejs og krydr med salt mod slutningen.
Coleslaw:
Snit kålen fint. Riv gulerødderne fint. Rør mayonnaise, fromage frais, sennep og karry sammen. Smag til med salt og peber. Tag halvdelen fra til madpakker fredag.
Burgere:
Form kødet til 6 flade bøffer. Krydr med salt og peber og steg dem i olien over middelstærk varme i ca. 6 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Læg bøffer og coleslaw i de flækkede boller sammen med løgringe.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.
PRØV OGSÅ: Tortillaer med oksekødsfyld


Fredag:
Kylling i karry
En rigtig børnefavorit!
4 pers.
Ingredienser til kylling i karry:
4 kyllingefileter
Ca. 4 dl fuldkornsris
1½ tsk. salt
Sauce:
1 finthakket løg
1 revet æble
2 spsk. mild karry
3 spsk. olie
3 dl kogevand fra kyllingekødet
4 dl mælk
Majsstivelse
Salt og peber
Tilbehør:
3 æbler
Limesaft
PRØV OGSÅ: Ovnstegt kylling med rodfrugter
Fremgangsmåde:
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Bring ca. 2 l vand i kog i en gryde. Afpuds kyllingefileterne og kom dem i det kogende vand sammen med saltet. Lad dem simre under låg i ca. 16 min., til de er netop møre. De skal virke faste, når der trykkes let på dem. Tag dem op med en hulske. Gem 3 dl af kogevandet.
Sauce:
Steg løg, æble og karry i olien i 2 min. Hæld kogevand og mælk på og bring gryden i kog. Lad den småkoge i nogle minutter. Jævn let med lidt majsstivelse udrørt i vand. Skær kyllingekødet i skiver og læg dem i saucen. Varm alt igennem.
Tilbehør:
Del æblerne i tynde både. Dryp lidt limesaft over. Servér tilbehøret til retten.
Tilberedningstid:
Ca. 40 min., heraf arbejdstid ca. 20 min.
PRØV OGSÅ: Kylling med parmaskinke