Torsdag d. 17. januar 2013 - af Kim Gravenhorst. Foto: Jacob Ljørring
Æblekage med sprøde rugflager
Fedtfattig æblekage med knasende rugflager

Opskrift på æblekage med sprøde rugflager 4 - 6 portioner
Ingredienser til æblekage
1 kg belle de boskoop-æbler
Ca. 1 dl vand
35 g stevia-sukker
1 stang vanilje
3 dl rugflager
2 spsk. rørsukker
Pynt til æblekage
1-2 dl Cremefine 19 % til at piske
Evt. lidt tørrede goji-bær
Skræl æblerne og skær kernehusene ud. Skær æblerne i stykker og kom dem i en gryde med vand og stevia-sukker.
Skær vaniljestangen igennem, skrab marven ud og kom den i gryden sammen med stangen.
Bring langsomt gryden i kog og lad det herefter simre i et par minutter.
Fjern vaniljestangen, rør grøden sammen og hæld den i en skål, så den kan køle helt af i køleskabet.
Kom rugflager og rørsukker på en slip let-pande, rist det, til flagerne er gyldne, og lad dem køle af.
Læg æblegrøden i en skål lagvis sammen med rugflagerne og kom Cremefine, der er pisket til skum, på toppen.
Pynt evt. med goji-bær.
Energi pr. portion æblekage
194 kcal / 812 kJ
Fedt: 5 gram
Kulhydrat: 31 gram
Protein: 2 gram
Kostfibre: 5 gram
Flere lækre slanke-opskrifter fra Slankeklubben
Denne artikel er skrevet af Ude og Hjemme Slankeklubben i samarbejde med SlankeDoktor.dk. I vores online slanke-fællesskab får du personlig diætistvejledning, og taber dig med garanti på den sunde måde!
Læs mere om Ude og Hjemme Slankeklubben her
Skal du passe lidt på vægten, så undgå at det bliver for surt. Prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor.