Æblekompot

Skøn æblekompot med tyk vaniljecreme

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
4-6 æbler (fx belle de boskoop), vand, ca. 150 g sukker, 1 flækket vaniljestang.

Vaniljecreme: ¼ l piskefløde, 1¼ dl cremefraiche 38 %, kornene fra ½ vaniljestang, 1-2 spsk. florsukker.

Pynt: Mynteblade.

Lav også: Lækker citronfromage

Lav også: Skønne hindbærsnitter

Sådan gør du:
Del æblerne, fjern kernehusene og skræl æblerne. Skær dem i grove stykker. Kom dem i en kasserolle med vand, der lige dækker dem, samt sukker og vaniljestang. Bring dem i kog. Lad dem herefter småkoge, til de er møre, men har bid. Lad dem trække koldt.

Vaniljecreme: Pisk fløde, cremefraiche, vaniljekorn og florsukker sammen. Sæt cremen koldt indtil servering. Anret æblerne inkl. lidt væde i en skål eller dyb tallerken. Top med creme og pynt evt. med et par mynteblade.