Æbletrifli

Nem og hurtigt lavet dessert med æble og havrekiks eller makroner toppet med en lækker creme chantilly.

Foto: Søren Kvist

Dessert til 2 personer

 

Ingredienser

Æblegrød
3-4 gode store æbler, gerne nedfaldsfrugt
3-6 spsk. rørsukker efter smag
Lidt vand

Det sprøde lag
4 havrekiks eller makroner
2 spsk. hasselnødder

Creme chantilly
2½ dl piskefløde
2 spsk. flormelis
Kornene af ½ vaniljestang
 

PRØV OGSÅ: Bagte æbler med mandler
 

Fremgangsmåde

Skræl æblerne, del dem i kvarter, skær kernehusene bort og snit bådene i mindre stykker. Læg æblestykkerne i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Kog dem, til de kan moses, og smag til sidst til med sukker.
Knus havrekiksene og hak hasselnødderne groft.
Pisk fløden til et blødt skum, sigt flormelis i og tilsæt vaniljen. Rør cremen let sammen.
Fordel æblegrøden i bunden af glas eller små skåle, læg et lag knuste havrekiks og hasselnødder over og slut af med cremen.
Servér retten med det samme.