Bær med kardemommecreme

Prøv skøn dessert i flotte farver

Foto: Martin Tanggaard

4-6 personer

Det skal du bruge:
125 g brombær, 125 g blåbær,
125 g hindbær

Kardemommecreme
250 g cremefraiche 38 %,
1 tsk. kardemomme, florsukker

Marengs
2 æggehvider, 100 g sukker,
1 tsk. vaniljesukker

Pynt: Mynteblade

Sådan gør du:
Marengs: (Kan bages dagen i forvejen og opbevares i en lufttæt boks). Pisk hviderne med elpisker til en stiv, fast og blank masse. Tilsæt lidt ad gangen sukker blandet med vaniljesukker, mens der stadig piskes. Sæt massen i små toppe (15 stk.) på en plade med bagepapir. Bag marengsene midt i en 120° varm ovn i 1 time og 15 min. Lad dem afkøle på en rist.

Kardemommecreme: Rør cremefraiche og kardemomme sammen. Smag til med lidt fl orsukker og sæt cremen koldt indtil servering. Portionsanret bær, creme og halve marengs.