Bagt pære og chokolademousse

Skøn dessert

Foto: Martin Tanggaard

Det skal du bruge:
4 modne, men faste pærer
40 g smør
2½ spsk. sukker
ca. 2 tsk. stødt kanel
Chokolademousse: 3 dl piskefløde
150 g mørk koge- og spisechokolade (44 % kakaoindhold).

Tilbehør: 4 kugler vaniljeis og citronmelisse.

Sådan gør du
Chokolademousse: Kom 1½ dl fløde og hakket chokolade i en tykbundet gryde. Sæt den over svag varme og rør, til chokoladen er smeltet. Lad blandingen afkøle.

Pisk resten af fløden til skum og vend dette med den kolde chokolademasse. Sæt det koldt i mindst 4 timer.

Pærer: Fjern skræl og blomst fra pærerne, men lad stilken sidde. Smelt smørret på en sauterpande. Tilsæt sukker og kanel, når smørret er bruset af. Kom pærerne i panden, når sukkeret er smeltet, og steg dem på alle sider i ca. 4 min., eller til de har opsuget noget af smørblandingen.

Sæt dem derefter i et ovnfast fad med stilken opad. Drys lidt kanel over og bag dem i en 200° varm ovn, til de er møre, men stadig har bid (ca. 8 min.). Anret desserten som vist.


Flere desserter