Blommekompot og vaniljeparfait

Skøn dessert i dannebrogsfarver

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:
Blommekompot
1 kg blommer
ca. 200 g sukker
½ flækket vaniljestang
½ dl vand

Prøv også abemad

Vaniljeparfait:
3 pasteuriserede
æggeblommer
50 g sukker
kornene fra 1 vaniljestang
4 dl piskefløde

Sådan gør du:
Vaniljeparfait: Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en skummende, hvid masse. Pisk fløden til et let skum. Vend forsigtigt æggemassen i fl ødeskummet. Kom blandingen i en fryseegnet beholder og sæt denne i fryseren i mindst 6 timer ved minus 18°. Tag isen ud af fryseren 15-20 min. før servering.

Blommekompot: Flæk blommerne, fjern stenene og del blommerne i to eller fire stykker afhængig af størrelse. Kom sukkeret, vaniljestangen og vandet i en gryde og bring det i kog. Lad det småkoge under låg i 5 min. Tilsæt blommerne og lad det hele småkoge i yderligere 10 min. Smag til med sukker og lad kompotten afkøle.

Prøv også mandelfragilité