Chokolade karameller

Julens bedste chokolade karameller

Foto: Jacob Ljørring

Ca. 35 stk.

Det skal du bruge:
5 dl mælk,
250 g sukker,
1 dl mørk sirup,
2 spsk. kakao,
75 g smør,
1 tsk. vaniljesukker.
Cellofan.

Sådan gør du:

Mælk, sukker, sirup og kakao røres sammen i en tykbundet gryde og koges til en tyk, flydende jævn masse.

Det tager ca. en halv time. Tilsæt smør og vaniljesukker og lad den koge igen. Dryp lidt af karamellen i kold vand, hvis den er til at trille til en kugle, er den færdig.

Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir og lad den køle af, inden den klippes i mindre stykker.
Karamellerne kan serveres, som de er, eller pakkes ind i cellofan.