Citronfromage med citronsirup

Skøn dessert fra Slankeklubben

Foto: Mannerup

(4 portioner)

Det skal du bruge:
4 blade husblade
1½ usprøjtet citron
200 g fromage frais 0,3 %
6 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
6 pasteuriserede æggehvider
½ dl piskefløde 38 %

Citronsirup og pynt:
1 usprøjtet citron
50 g sukker

TIP: Det smager rigtig godt med tern af honningmelon til citronfromagen. Beregn ca. 75 g pr. person

Lækker kogt kylling
 

Energi pr. portion

  • 269 kcal / 1080 kJ
  • Fedt 6 g
  • Kulhydrater 39 g
  • Protein 13 g
  • Kostfibre 1 g

Sådan gør du:
Citronsirup: Riv fine strimler af citronskrællen. Kog en tyk sirup af saften fra citronen, strimler af citronskrællen og sukker.
Tag derefter citronstrimlerne op, læg dem på et stykke bagepapir og lad siruppen afkøle.
Pynt 4 serveringsglas ved at lade siruppen løbe ned ad indersiden på hvert glas, så det ligner "gardiner".

Citronfromage: Læg husblassen i blød i koldt vand. Riv citronskrællen fint og pres citronsaften af citronerne.
Pisk fromage frais med revet citronskal, sukker og vaniljesukker. Pisk æggehviderne stive og pisk fløden til flødeskum.
Smelt husblassen, tilsæt citronsaften og hæld husblasblandingen i fromage frais-blandingen i en tynd stråle. Vend derefter forsigtigt de stiftpiskede æggehvider og flødeskummet i.
Fordel citronfromagen i de pyntede serveringsglas og stil disse i køleskab, til de skal serveres.
Pynt før servering med de glaserede citronstrimler.


Tab dig med Slankeklubben - læs mere her.