Citrusmarmelade

Lav din egen lækre marmelade

Foto: Anton G. Skov

Det skal du bruge:
3 usprøjtede appelsiner
1 usprøjtet citron
1 usprøjtet lime
3 dl vand
200 g + 2 tsk. sukker
2 tsk. geleringspulver til marmelade
Evt. Atamon

Sådan gør du:
1. Vask frugterne godt.

2. Skær den yderste frugtskræl i tynde strimler med en skarp kniv eller et juliennejern.

3. Pil eller skær resten af skrællen af og skær frugtkødet i små tern. Smid evt. kerner væk sammen med den hvide skræl.

4. Kom den strimlede skræl, frugtkød, vand og 200 g sukker i en gryde. Bring den i kog og lad den koge ved svag varme i 1 time.

5. Tag gryden af varmen. Bland geleringspulveret med 2 tsk. sukker og rør det i marmeladen.

6. Hæld marmeladen på skoldede glas evt. skyllet med lidt atamon.

Energi i hele portionen
5000 kJ (1200 kcal)
Protein: 1 % (3 g)
Kulhydrat: 98 % (325 g)
Fedt: 1 % (1 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise
½ grovbolle (30 g) med 1 spsk. marmelade som mellemmåltid.

Flere desserter