Flødeis og friske bær

Dessert i flotte farver

Foto: Martin Tanggaard

(6 personer)

Det skal du bruge:
600 g friske blandede bær (her
blåbær og hindbær)
Chokoladespåner

Is
100 g makroner
Saften af en stor appelsin
100 g mørk chokolade,
2 pasteuriserede æggehvider
½ l piskefløde
Kornene fra 1 vaniljestang

Sådan gør du:
Is: Knus makronerne groft over en skål og dryp appelsinsaft over. Lad det trække for en kort stund. Hak chokoladen groft og pisk hviderne meget stive. Pisk fl øden tilsat vaniljekorn til et let skum. Vend forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i fl øden. Vend derefter makroner og chokolade i. Kom blandingen i en fryseegnet beholder og lad den stå i fryseren i mindst 4 timer ved minus 18° eller koldere. Tag isen op af fryseren ca. 20 min. før servering. Skyl bærrene og dup dem tørre. Skær isen i skiver og anret den på tallerkener med bær.