Torsdag d. 30. august 2012 - af Kim Gravenhorst
Gratinerede friske brombær
Frisk og sød dessert med brombær, vaniljecreme og mandelsplitter.

(4 personer)
Det skal du bruge:
400 g friske brombær
½ dl ristede mandelsplitter
Creme
½ stang vanilje
5 æggeblommer
2 spsk. sukker
2 dl fløde 9 %
Prøv også: Roulade med jordbærcreme
Sådan gør du:
Creme: Skær vaniljestangen igennem og skrab kornene ud. Kom kornene i en skål sammen med æggeblommer og sukker og pisk det sammen. Lad fløden koge op og hæld den i æggeblommemassen, imens der piskes. Hæld det hele tilbage i gryden og varm det op under stadig piskning, til det får en cremet konsistens. Hæld cremen over i en skål og lad den køle af. Fordel de friske bær i tallerkenerne og fordel cremen over bærrene. Gratinér cremen enten under grillen i ovnen eller med en gasbrænder. Drys mandelsplitter på.
Tip: I stedet for friske bær kan man bruge de syltede.
Du kan også lave blåbærmuffins med hvid chokolade