Hvid chokoladebudding med syltede rabarber

Lækker og festlig dessert

Foto: Martin Tanggaard

Det skal du bruge
5 blade husblas
5 dl piskefløde
2½ dl sødmælk
½ dl sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
220 g hvid chokolade

Syltede rabarber:
750 g rensede vinrabarber
300 g sukker
1 flækket vaniljestang

Gode retter til pinsefrokost her.

Sådan gør du
Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Kom fløde, mælk, sukker, vaniljekorn og -stang i en gryde. Lad det koge op og rør, til sukkeret er smeltet. Kom den hakkede chokolade i en skål. Hæld den varme, siede væske over lidt efter lidt under omrøring. Rør, til chokoladen er opløst. Rør derefter husblassen- ét blad ad gangen. Hæld blandingen i portionsglas, der kan rumme ca. 1 dl, og sæt glassene i køleskab i mindst 2 timer, til buddingen er stivnet.

Syltede rabarber: Snit 150 g af rabarberne i millimeter-tynde skiver og gem dem til senere. Skær resten i grove stykker og bland dem med sukker og vaniljestang i en gryde. Bring langsomt gryden i kog og lad rabarberne simre i 10-15 min., til der fremkommer væske. Hæld væsken gennem en fi nmasket si og kog den ind til en sirupagtig konsistens. Hæld den kogende væske over de skivede rabarber og lad dem trække koldt. Ved servering: "Læg" lidt syltede rabarber på toppen af hvert glas og servér resten til.

Lav en rabarberlagkage.