Onsdag d. 23. februar 2011 - af Pia Friis Andreassen
Islagkage
Skøn islagkage med toblerone

4 personer
Det skal du bruge:
Bund:
3 æggehvider,
150 g sukker,
150 g finthakkede mandler.
Is:
5 pasteuriserede æggeblommer,
5 spsk. sukker,
5 dl piskefløde,
150 g hakket Toblerone-chokolade.
Pynt:
4-6 kiwier,
chokoladespåner.
Sådan gør du:
Bund: Pisk æggehviderne, til de er hvide og skummende. Tilsæt sukkeret og pisk massen helt stiv. Vend mandlerne i og fordel blandingen i et jævnt lag i en smurt, melet springform (ca. 24 cm i diameter). Bag bunden på næstnederste ribbe i en 175° varm ovn i ca. 35 min. Lad bunden blive helt kold i formen.
Is: Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen. Pisk fløden til et let skum og vend forsigtigt æggemassen heri. Vend derefter chokolade i og fordel blandingen over nøddebunden. Dæk formen til med plastfilm og sæt den i fryseren i mindst 4 timer. Tag isen ud af fryseren ca. 15 min. før servering. Fordel kiwi i skiver oven på islagkagen og pynt med chokoladespåner.
Lækre muffins
Hjemmelavet is
Sommer og is hører uundgåeligt sammen! Vi har samlet en række skønne opskrifter på fløde- og yoghurtis, islagkager, sorbet og meget mere. Se vores opskrifter på hjemmelavet is her.