Torsdag d. 4. juni 2009 - af Pia Friis Andersen. Foto: Martin Tanggaard
Jordbær-koldskål
Lækker sommerdessert

Det skal du bruge:
500 g jordbær,
ca. 250 g sukker (kommer an på, hvor søde jordbærrene er),
2 spsk. frisk mynte,
2½ dl kærnemælk,
2½ dl tykmælk.
Tilbehør:
6-8 jordbær i skiver,
4 spsk. græsk yoghurt 10 %.
Sådan gør du:
Skyl jordbær, dup dem tørre og fjern blomst. Skær dem evt. i halve.
Kom jordbær i en blender sammen med sukker, mynte, kærnemælk og tykmælk og kør til en ensartet konsistens.
Smag om der skal tilsættes mere sukker. Sæt koldt indtil servering.
Ved servering: Kom en klat yoghurt og et par jordbær skåret i skiver i hver tallerken.