Fredag d. 6. juli 2012 - af Kim Gravenhorst
Jordbær Romanoff
Søde jordbær marineret i vodka og orangelikør

4 personer
Det skal du bruge:
Marinerede jordbær:
500 g jordbær
3 dl friskpresset appelsinjuice
4 cl vodka
2 cl orangelikør
Creme:
2 dl piskefløde
4 æggeblommer
2 spsk. flormelis
½ stang vanilje
Pynt:
2 spsk. ristede mandelsplitter
½ dl snittede mynteblade
Sådan gør du:
Marinerede jordbær:
Halvér jordbærrene og lad dem marinere i appelsinjuice, vodka og orangelikør i 1 time.
Creme:
Pisk fløden til skum. Pisk æggeblommer, flormelis
og vanilje til et tykt skum og vend den piskede fløde i.
Servér jordbærrene i dybe tallerkener med cremen på toppen af jordbærrene. Pynt med et drys mandelsplitter og mynteblade.
Skønne jordbær: