Panna cotta

Med jordbær og rabarbersovs

Det skal du bruge:

Panna cotta:
3 dl mælk,
2 dl piskefløde,
1 dl sukker,
1 flækket vaniljestang,
4 pæne hyldeblomstklaser,
4 blade husblas,
ca. ¾ dl koncentreret hyldeblomstsaft.

Rabarbersovs:
2 stilke vinrabarber skåret i tynde skiver,
½ spsk. vand,
ca. 2 spsk. sukker.

Tilbehør:
Jordbær.

Sådan gør du:
Hæld mælk og fløde i en kasserolle. Tilsæt sukker, vaniljestang og blomsterklaser. Varm op til kogepunktet (må ikke koge). Tag gryden af varmen og lad blomsterne trække i blandingen i 10 min. Udblød husblassen i koldt vand. Si blandingen i mælkeblandingen.

Rør nu husblas i - et ad gangen. Smag blandingen til med hyldeblomstsaft. Hæld i små forme eller glas.

Sættes i køleskabet i 3-4 timer.

Rabarbersovs: Kom rabarber, vand og sukker i en kasserolle.

Lad det småkoge i 10 min. Rør nu og da. Afkøl helt.

Server sovsen til Panna Cotta sammen med jordbær.