Lørdag d. 27. december 2008 - af Redaktion
Perlebyg med appelsinsirup
Dessert til hverdag og weekend

Det skal du bruge:
100 g perlebyg
6 dl sødmælk
1 flækket vaniljestang
Ca. 2 tsk. flydende honning
Salt.
Endvidere:
½ l piskefløde
Appelsinsirup:
Saften af 4 store appelsiner
200 g honning
1 hel kanel
2 stjerneanis
6 nelliker
Endvidere:
2-3 appelsiner
Sådan gør du:
Skyl perlebyg under lunkent, rindende vand. Bring mælken i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt perlebyg og vaniljestang, når mælken koger. Lad det småkoge under låg for svag varme til al mælken er opsuget, og byggen er mør, ca. 45 min. Fjern vaniljestang og smag til med honning og salt. Afkøl helt. Pisk fløden til blødt skum og vend med perlebyg. Sæt i køleskabet indtil servering. Appelsinsirup: Kom ingredienserne i en kasserolle og bring i kog. Lad det småkoge 20-30 min. til en sirupsagtig konsistens. Afkøl. Skær skrællen af appelsinerne inkl. den hvide hinde. Skær dem i fileter. Vendes i siruppen lige inden servering.
DESSERT: Blommer i mascarpone
DESSERT: Tiramisu
DESSERT: Marineret frugtsalat