Glaserede æbler fra La Glace

Chefkonditor Lars Juul fra La Glace deler ud af sine bedste opskrifter i Ude og Hjemme. Her får du en lækker smagsprøve på glaserede æbler.

Glaserede æbler fra La Glace

4-6 stk.

½ dl vand

3 dl sukker

1 spsk. glukose

4-6 røde æbler (coxorange, pigeoner e.l.)

50 g grofthakkede mandler

LÆS OGSÅ: Min mor er mit mareridt

Vand, sukker og glukose varmes op i en gryde ved jævn varme, til der dannes en karamel.

Har du et sukkertermometer, kan du med fordel anvende dette. Temperaturen skal være 140°. Har du ikke et termometer, kan du ”teste” karamellen undervejs ved at dyppe en teske i sukkermassen og se, om karamellen hærder op på skeen.

Når karamelle er klar, tages den af varmen, og når overfladen er fri for bobler, dyppes æblerne i karamellen. Hold i stilken. Lad æblerne dryppe af, og sæt dem på en plade med bagepapir drysset med de grofthakkede mandler

Få nye opskrifter fra La Glace hver uge i Ude og Hjemme

LÆS OGSÅ: Sprøde klejner fra La Glace

LÆS OGSÅ: Vaniljekranse fra La Glace