Tirsdag d. 10. juni 2014 - af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Ananaskage med ristet kokos
Den lækre ananaskage er krydret med stødt ingefær og vaniljesukker og toppet med en glasur med ristet kokos.
Galleri: 7 lækre opskrifter på brød














Relaterede artikler
Lone Landmands ananaskage med ristet kokos.

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.
[email protected]
Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.
12-15 stykker
Ingredienser
Ananaskage
400 g syltet ananas
(afdryppet vægt)
200 g mel
50 g kokosmel
2 tsk. natron
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. vaniljesukker
½ dl solsikkeolie
250 g rørsukker
2 store æg
Glasur
100 g kokosmel
50 g smør
250 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker
Lidt ananasjuice
PRØV OGSÅ: Lone Landmands pærekage med marcipan
Fremgangsmåde
Ananaskage: Tænd din ovn på 180° (ikke varmluft).
Smør et ovnfast fad på 20 x 30 cm eller beklæd det med bagepapir.
Hak de afdryppede ananastern grundigt, f.eks. i en foodprocessor.
Bland mel, kokosmel, natron, ingefær og vaniljesukker. Pisk solsikkeolie, rørsukker og æg sammen og pisk det i melblandingen sammen med den hakkede ananas.
Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 30 min., eller til der ikke længere hænger dej ved, når du tester med en spids genstand.
Glasur: Rist kokosmelet på en tør pande, til det bliver gyldent. Stil det til side.
Hæld smør i en røreskål, tilsæt flormelis, vaniljesukker og lidt ananasjuice, til glasurens konsistens bliver jævn, men stadig lidt fast. Rør 2⁄3 af den ristede kokos i, fordel glasuren over den afkølede kage, drys med resten af det ristede kokosmel og servér, når glasuren er størknet.