Blåbærkage med limelåg

Bradepandekage bagt med blåbær og toppet med et låg af dej smagt til med vaniljesukker og limeskal.

Foto: Carina Krüger

Ingredienser

125 g smør
1½ dl mælk
1½ dl vaniljeyoghurt
3 æg
125 g sukker
300 g mel
1 spsk. bagepulver
100 g blåbær
2 spsk. mel

Limelåg
75 g smør
80 g mel
75 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. revet, usprøjtet limeskal

Tilbehør
Friske blåbær
Vaniljeis
 

PRØV OGSÅ: Skærekage med pærer
 

Fremgangsmåde

Smelt smørret og tilsæt mælk og yoghurt. Pisk æg og sukker skummende og rør derpå smørblandingen i. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen. Bland bærrene med 2 spsk. mel og rør dem i dejen.

Limelåg: Smelt smørret og rør mel, sukker, vaniljesukker og limeskal i. Hæld dejen i en bradepande på 25 x 35 cm beklædt med bagepapir. Drys limeblandingen over. Bag kagen på midterste rille ved 175° i 35-40 min. Lad den køle af og skær den i firkanter. Servér kagen med friske blåbær og vaniljeis til.