Onsdag d. 9. november 2011 - af Pia Friis Andreassen
Chokoladekage med appelsinsirup
Lækker frisk chokoladekage med appelsinsirup

De fleste elsker kage, og chokoladekage ligger højt på favoritlisten. Forkæl dine gæster og dig selv med denne lækre chokoladekage.
Ingredienser til chokoladekage med appelsinsirup:
(chokoladekage til 8 personer)
150 g smør
½ dl kakao
3 æg str. M/L
275 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g hakkede hasselnøddekerner.
Glasur:
1 dl piskefløde
150 g grofthakket chokolade.
Sirup:
Saften af 4 appelsiner
saften af 1 lime
5 hele kardemommebælge med skal (let knuste)
4 hele kanelstænger
1 vaniljestang
4 spsk. rørsukker
4 spsk. akaciehonning.
Pynt:
Her er brugt tørrede rosenblade.
Prøv også sort og hvid brownie
Sådan laver du chokoladekage med appelsinsirup:
Smelt smørret og rør kakao i. Lad det afkøle. Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel og bagepulver sammen og rør det i kakaoblandingen. Rør derefter æggeblandingen i. Tilsæt nødderne og bred dejen til chokoladekage ud i en bradepande (25 x 25 cm) med bagepapir. Bag kagen på næstnederste rille i en 160° varm ovn i 35-40 min. Lad den færdige chokoladekage afkøle.
Glasur:
Varm fløden op. Opløs chokoladen heri under omrøring. Bred glasuren over den afkølede chokoladekage og lad den stivne, inden kagen skæres i portionsstykker.
Prøv Nana fra "Den store bagedyst"'s fine popcakes
Sirup:
Bland i en gryde appelsin- og limesaft og alle krydderier inkl. kardemomme med skal. Tilsæt derpå rørsukker og honning. Kog det ind til halv mængde. Hæld siruppen gennem en sigte og lad den afkøle. Kan tilberedes 2-3 dage før anvendelse.
Servering:
Læg den afkølede chokoladekage på en bund af appelsinsirup, og pynt tallerkenen med chokoladekage og appelsinsirup med tørrede rosenblade eller andet dekorativt.