Tirsdag d. 28. april 2009 - af Pia Friis Andersen. Foto: Martin Tanggaard
Cookies med chokolade
Kæmpe amerikanske småkager

Det skal du bruge:
(12 stk.)
200 g rørsukker,
kornene fra ½ vaniljestang,
125 g blødt smør,
1 æg,
1 tsk. bagepulver,
150 g hvedemel,
½ tsk. salt,
60 g hakkede hasselnøddekerner,
175 g grofthakket mørk
chokolade (min. 55 %).
Sådan gør du:
Bland sukker og vaniljekorn i en skål. Tilsæt smør og æg og rør sammen.
Bland mel, bagepulver og salt og rør i. Vend derefter nødder og chokolade i dejen.
Del dejen i 12 stykker, som trilles til kugler. Fordel kuglerne på to bageplader beklædt med bagepapir. Sørg for, at der er afstand. Tryk kuglerne let flade, så de er ca. 1 cm tykke.
Bages midt i en 175° varm ovn i ca. 15 min. eller til brune i kanten.
Lad dem hvile på pladen for en kort stund. Derefter på rist.