Mandag d. 12. marts 2012 - af Pia Andreasen. Foto: Martin Tanggaard.
Gulerodskage med nougat
Skøn gulerodskage med nougat

Det skal du bruge:
(Ca. 20 stk.)
Dej:
Knap 2½ dl rapsolie
300 g brun farin
4 æg (str. m/l)
300 g hvedemel
2½ tsk. bagepulver
1½ tsk. natron
1 tsk. salt,
2½ tsk. vaniljesukker
Fyld:
75 g hakkede valnøddekerner
390 g finrevne gulerødder
Topping:
300 g nougat
kandiserede violer
SÅDAN GØR DU:
Dej:
Rør olie og farin sammen. Tilsæt æggene ét ad gangen under piskning til en lidt cremet konsistens. Bland i en anden skål mel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker og sigt det i æggemassen. Bland grundigt sammen.
Vend derefter valnøddekerner og gulerødder i. Hæld dejen i en bradepande, ca. 35 x 25 cm, evt. beklædt med bagepapir. Bages på anden nederste rille ved 160° i 45-50 min. prik efter med en dejnål. Afkøl.
Topping:
Smelt nougat i en tykbundet gryde over meget svag varme. Fordel over den kolde kage i et jævnt lag. Strø lidt kandiserede violer over.
Tilberedningstid: Ca. 1 time og 30 min., heraf arbejdstid ca. 35 min.
Transporteres f.eks. i bradepanden.