Hindbærtærte med friske hindbær

Sommerens dejligste tærte er lavet af en mørdejsbund, der er dækket af hindbærmarmelade og toppet med friske, røde hindbær.

Lone Landmands hindbærtærte


Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.

[email protected]

Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.

8-10 stykker

Ingredienser

Mørdej
150 g mel
75 g flormelis
100 g smør
1 æggeblomme

Fyld
1 dl god hindbærmarmelade
500 g friske hindbær
1 spsk. rørsukker

PRØV OGSÅ: Lone Landmands blåbærkageFremgangsmåde

Smør et tærtefad på 22 cm grundigt.
Kom mel og flormelis i en røreskål sammen med ituskåret smør. Rør det sammen, til smørret er helt findelt, og tilsæt så æggeblommen. Saml dejen hurtigt - ælt den endelig ikke.
Pres dejen let ud i bunden af tærtefadet, det behøver ikke at se pænt ud, den skal bare fordeles lidt. Sæt dejen koldt i en time. Det er vigtigt for strukturen, at dejen får lov at køle og hvile.

Tænd din ovn på 175° (ikke varmluft). Tag tærtefadet ud af køleskabet, pres dej op ad formens sider og pres resten ud, så dejen dækker bunden jævnt. Hvis dejen bliver blød igen, kan du lige sætte fadet på køl inden bagningen.
Bag tærtebunden i 15-20 min. afhængigt af din ovn - bunden skal have gyldenbrune kanter.
Lad tærtebunden køle helt af og fordel så hindbærmarmeladen over den. Læg de friske hindbær i tærtebunden og drys med sukker. Servér tærten med en god cremefraiche eller vaniljeis til.