Torsdag, 25. januar 2018 - 20:30 - af Kristina Marckmann og Helle Brønnum Carlsen Foto: Carina Krüger.
Hjemmelavede berlinere med syltetøj
Lækre, hjemmelavede berlinere med syltetøj efter eget valg. Dem går man aldrig galt i byen med!

16 stk.
Ingredienser til berlinere med syltetøj:
50 g smør
275 g mel
4 spsk. sukker
1 æg
25 g gær
1 dl mælk
100 g syltetøj
Æggehvide til pensling
1 kg palmin til kogning
4 spsk. sukker
Sådan gør du:
Smuldr smørret i melet og tilsæt sukker og æg. Rør gæren ud i mælken, rør dette i melblandingen og ælt dejen godt igennem. Dæk dejen til og stil den til hævning i 30 min.
Rul dejen ud i 1 cm’s tykkelse og udstik ca. 32 cirkler med en diameter på 5 cm. Kom syltetøj på de 16 cirkler og pensl kanterne med æggehvide. Læg de øvrige 16 cirkler over og klem kanterne godt til. Stil kagerne til hævning i 45 min. og varm imens olien op til 190° (olien er klar, når den straks syder om enden af en tandstikker af træ).
Steg 2-3 berlinere i olien ad gangen, til de er lysebrune på begge sider. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle og vend dem i sukker, mens de endnu er lune.
Prøv også: Banankage med nødder og tranebær