Lørdag d. 23. marts 2013 - af Lone Landmand/Foto: Søren Kvist
Påskelagkage med hvid chokoladecreme
Denne lækre påskelagkage er en perfekt afslutning på en skøn påskefrokost. Og så smager den også himmelsk!

Påskelagkage med hvid chokoladecreme
10-12 stykker
TIP: Du kan bage bundene dagen før, lægge dem sammen med marmeladen og lade kagen stå et køligt sted natten over. Den hvide chokoladecreme er hurtigt lavet og fordeles over kagen lige inden servering.
Ingredienser til påskelagkagen
3 chokoladebunde
160 g sukker
100 g smør
2 æg
1 spsk. vaniljeekstrakt
4 spsk. fløde
160 g mel
40 g kakao
1 tsk. bagepulver
3 dl marmelade - appelsin, abrikos, blåbær, solbær eller hindbær
Hvid chokoladecreme
2 dl fløde
200 g sødet, kondenseret mælk - frys evt. den anden halvdel af dåsens indhold
Kornene af ½ stang vanilje
30 g fintrevet hvid chokolade
Bag et lækkert påskebrød - se opskrift her
Sådan gør du
Pisk sukker og smør sammen. Tilsæt æg og vaniljeekstrakt og pisk det hele grundigt sammen. Tilsæt fløde og sigt derpå mel, kakao og bagepulver ned i røreskålen Rør dejen sammen. Del den i 3 portioner og smør disse ud i cirkler med en diameter på 25 cm på bagepapir. Bag hver bund i 10 min. ved 200°. Lad bundene køle af på en rist. Læg bundene sammen med marmeladen. Sæt husholdningsfilm over kagen og lad den
trække i mindst 2 timer.
Hvid chokoladecreme
Pisk fløden til skum - ikke helt stift bare en smule fast. Tilsæt sødet, kondenseret mælk, vaniljekorn og hvid chokolade. Pisk i et par minutter mere og fordel derpå cremen på kagens sider og top.
Lav de fineste kager
Mangler du en smuk kageopsats, søde muffinsforme, elegant kagepynt eller spiselig glitter og glimmer?
Her finder du alt det, du skal bruge for at lave de smukkeste kager. Klik HER >>
(Indeholder affiliatelinks)