Tirsdag d. 11. september 2012 - af Kim Gravenhorst
Pæretærte med mandler
Lav en dejlig pæretærte med mandler og citron.

Ca. 8 stk. pæretærte
Det skal du bruge til pæretærte:
4 æg
125 g smeltet smør
Revet skal af 1 usprøjtet citron
150 g mel
1 tsk. bagepulver
150 g sukker
4 modne pærer
50 g mandelsplitter
2 dl cremefraiche
Pæretærte - sådan gør du:
Del æggene i blommer og hvider. Rør blommerne sammen med smør og citronskal. Tilsæt mel, bagepulver og sukker og rør det godt sammen. Pisk hviderne stive og vend dem i dejen lidt ad gangen.
Skræl pærerne, skær dem i både og fjern kernehusene. Hæld dejen i en smurt springform, 28-30 cm, og læg pærerne ovenpå. Drys med mandelsplitter og bag kagen ved 175° i 30-35 min. Servér din pæretærte med en klat cremefraiche.
Andre tærter:
Citrontærte
Tærte med sommerbær