Torsdag d. 28. juni 2012 - af Redaktion
Roulade med jordbærcreme
Roulade er super guf til børn og voksne

Det skal du bruge til roulade:
Sukkerbrødsdej:
4 æg, str. L
120 g sukker
60 g hvedemel
60 g kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
Lidt sukker til drys
Jordbærcreme:
500 g jordbær
2 dl græsk yoghurt 10 %
50 g flormelis
Tænd ovnen på 180°.
Roulade - Sådan gør du:
Sukkerbrødsdej:
Pisk æg og sukker hvidt og skummende med en håndmikser - det tager ca. 10 min. Bland hvedemelet
med kartoffelmel og bagepulver og sigt blandingen i æggemassen.
Fold forsigtigt melblandingen i med en dejskraber, til den er helt fordelt i massen. Det er
vigtigt, at det foregår forsigtigt, da den indpiskede luft i æggemassen helst ikke må røres ud. Fordel
forsigtigt dejen på en bageplade med bagepapir og bag kagen i ca. 8 min., til den er gylden på overfladen. Vend den
over på et stykke bagepapir, der er drysset med sukker, og lad den ligge lidt. Træk derefter papiret,
den er blevet bagt på, af. Jordbærcreme: Skyl og nip jordbærrene og skær dem i små stykker. Rør
græsk yoghurt med flormelis og vend den med jordbærrene. Mos evt. jordbærrene
lidt. Fordel jordbærcremen på kagepladen og rul den forsigtigt sammen.
Skær din roulade i skiver og servér.
Tip: Din roulade kan også rulles sammen med jordbærmarmelade i stedet for jordbærcreme.