Sandkage

Bag en skøn sandkage med æbler og kanel

Sandkage - Foto: Martin Tanggaard

Sandkage til 6 personer

Det skal du bruge til sandkage:
Dej: 60 g blødt smør, 150 g sukker, 4 æg (str. M/L), 200 g hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 3 spsk. mælk.

Fyld: 4-5 mellemstore æbler, 2 spsk. smeltet smør, 4 spsk. sukker, 1 tsk. stødt kanel.

Tilbehør: Vaniljeis.

Pynt: Chokolade-spåner.

Sandkage - Sådan gør du:
Fyld: Skræl æblerne, skær dem i halve, fjern kernehusene og skær æblernes runde side i tynde skiver uden at skære helt igennem. Pensl med smeltet smør. Bland sukker og kanel og vend æblestykkerne heri.

Dej: Rør smør og sukker hvidt. Tilsæt æggene ét ad gangen, mens der piskes med en elpisker. Bland mel og bagepulver og rør det i æggeblandingen. Tilsæt mælk og rør det hele til en ensartet dej. Hæld dejen i en smurt form 25 x 25 cm. Læg æblerne i dejen med den runde side opad. Bag din sandkage midt i en 180° varm ovn i ca. 40 min. Prøv efter med en kødnål. Hænger der dej ved, så giv din sandkage lidt længere bagetid.